Hvem er begravelsesguide?

Et dødsfald i familien vender op og ned på hverdagen, og selv simple ting kan virke uoverskuelige. Derfor har vi hos Begravelses-guide.dk sat os for at hjælpe mennesker i sorg, ved at give dem en guide der indeholder alt det, du som pårørende skal forholde dig til i perioden efter et dødsfald.

For vi ved, at det kan virke som en uoverskuelig opgave at tage stilling til begravelse, papirarbejde og lignende, når du samtidig sørger over tabet af en af dine nærmeste. Derfor vil vi bidrage til, at man som pårørende kan koncentrere sig om at bearbejde dødsfaldet med sine nærmeste, og gøre det praktiske omkring dødsfaldet så overskueligt som muligt.

Har I brug for en bedemand?

En bedemand kan lette en del af byrden med alt det praktiske omkring dødsfaldet. De er erfarne og ved præcis, hvad der skal ske efter et dødsfald. Derfor kan det være godt at kontakte en bedemand, så det er en udefrakommende, og ikke de nærmeste pårørende, der har det store overblik.

Men det er de færreste, der på forhånd har overvejet, hvilken bedemand de vil kontakte, når der sker et dødsfald. Mange kender måske knapt mulighederne i området, hvilket kan få opgaven til at virke større, end den er. Derfor samarbejder begravelses-guide med Godafsked.dk, der kan tilbyde jer erfarne og lokale bedemænd i hele landet, så en dygtig bedemand kan komme ud til jer. Det sikrer jer en professionel bedemand, der er vant til at tackle både sorg og det praktiske omkring dødsfaldet.

Vores mission

Vi stræber efter at give alle den bedst mulige afsked med deres pårørende. I vores optik gøres det ved at hjælpe de pårørende så godt som muligt, så de ikke skal fokusere på andet end at være i sorgen og bearbejde den på netop deres måde. Den begravelses-guide I kan finde her, er vores bidrag til, at det kan lade sig gøre.