Begravelsesguide er din hjælp, når du står i en situation, hvor du skal håndtere et dødsfald. Her sætter vi dig grundigt ind i alt, du bør vide og hvilke praktiske opgaver, der er i forbindelse med et dødsfald samt en begravelseshandling eller ceremoni.
Du kan vælge at stå for det hele selv. Det kan virke uoverskueligt i en svær tid med sorg. Derfor vælger de fleste at bruge en bedemand, som sørger for alt det praktiske i forbindelse med dødsfaldet og begravelseshandlingen.
Umiddelbart efter dødsfaldet
I dette første trin i begravelsesguiden kan du læse om de beslutninger, der skal træffes lige efter dødsfaldet.
Det drejer sig om:
- Transport af afdøde
- Obduktion ved dødsfald
- Organdonation ved dødsfald
Transport af afdøde
Umiddelbart efter dødsfaldet skal du tage stilling til, hvad der skal ske med afdøde.
Ofte er det en ambulance, der afhenter afdøde på dødsstedet og kører til et hospital, hvor en læge udfører ligsyn og skriver dødsattesten.
Alternativt kan lægen komme ud til dødsstedet og udføre ligsyn samt skrive dødsattesten med det samme. Her kan det blive nødvendigt, at du som pårørende selv bestiller transport af afdøde til kapel eller lighus. Udgifterne til dette afholdes af dødsboet. Har du på dette tidspunkt kontaktet en bedemand, kan denne hjælpe med at bestille rustvognskørsel.
I andre tilfælde kan politiet være tilkaldt til dødsstedet. I dette tilfælde bestiller og betaler politiet transporten.
Vigtigt at vide om transport af afdøde
Du skal være opmærksom på, at loven siger, at afdøde først må køres til kapel eller anbringes i kiste, når dødsattesten er udstedt. Der er dog ingen regler for, hvordan afdøde transporteres til f.eks. kapel. Dog skal transporten og behandlingen af afdøde foregå ‘sømmeligt’.
Skal kisten kun bruges til transport, er der ingen krav til kisten. Vil du benytte samme kiste til begravelse eller kremering, er der regler for kistens materiale og mål.
Reglerne kan du læse mere om hos Danske Krematoriers Landsforening. Du kan også altid få hjælp hos din bedemand.
Obduktion ved dødsfald
I visse tilfælde skal du som pårørende tage stilling til, om afdøde skal obduceres. Det kan ske i tilfælde, hvor politiet har været involveret i dødsfaldet. Politiet kan fremsætte begæring om obduktion, der betegnes som ‘retslægelig’. Dette er f.eks. I tilfælde, hvor den umiddelbare dødsårsag ikke kan fastslås.
Som pårørende kan du modsætte dig obduktionen. I dette tilfælde skal politiet have rettens kendelse for at udføre obduktionen.
Det er værd at nævne, at politiet ikke kun involveres i dødsfald, hvor der kan være tale om en forbrydelse eller andre strafbare forhold.
En obduktion kan også begæres af hospitalet, hvis dødsfaldet har relevans for lægevidenskaben. Det kan være, at afdøde allerede har taget stilling til dette, f.eks. hvis afdøde havde givet samtykke til organdonation.
Findes der ikke noget samtykke fra afdøde, må den lægevidenskabelige obduktion kun finde sted, hvis afdøde eller I som nærmeste pårørende ikke modsætter jer obduktionen.
Forsikringsselskaber kan i visse tilfælde også fremsætte begæring om retslægelig obduktion. Det kan ske i sager, hvor dødsfaldet kan have forsikringsmæssig relevans. Dette ses dog sjældent.
Som pårørende kan I ikke kræve en obduktion af afdøde.
Organdonation ved dødsfald
Organdonation sker kun, hvis en person erklæres hjernedød. Havde afdøde allerede inden sin død taget stilling til organdonation, vil organerne blive høstet, efter afdøde er erklæret hjernedød, og I pårørende har haft mulighed for at tage afsked.
Hvis afdøde ikke havde givet samtykke til organdonation, skal nærmeste pårørende tage stilling til dette. I kan dog ikke modsætte jer afdødes ønske om donation, hvis afdøde skriftligt har givet sit samtykke.
Er der tale om en afdød under 18 år, er det forældremyndighedsindehaverne, der giver samtykke til organdonation.
Papirarbejde ved dødsfald
Ved dødsfald følger en del papirarbejde. Det kan virke uoverskueligt i en svær tid. Derfor anbefaler vi, at du overlader papirarbejdet til din bedemand. På den måde kan du fokusere på dig selv og dine nærmeste i den svære tid.
Vil du selv stå for papirarbejdet, får du her et overblik over hvad du skal huske, og hvad du skal være særligt opmærksom på.
Det, du skal bruge, er
- En dødsattest
- En anmodning om begravelse eller ligbrænding
Dødsattest
Det er lægen, der tilser afdøde og skriver dødsattesten, som lægen sender til Sundhedsdatastyrelsen, der registrerer dødsfaldet I dødsårsagsregistret. Dødsfaldet registreres digitalt i CPR-registret, så alle relevante parter (f.eks. bank, Rejsekort, m.m.) får besked om, at vedkommende er afgået ved døden, så eventuelle betalinger og konti lukkes ned.
Du skal bruge dødsattesten til at udfylde anmodningen om begravelse eller ligbrænding, som sendes til afdødes bopælssogn.
Anmodning om begravelse eller ligbrænding
Et dødsfald skal anmeldes senest to dage efter, det er sket. Du udfylder anmodningen om begravelse eller ligbrænding på baggrund af dødsattesten. Din bedemand sørger naturligvis for at gøre dette for dig, hvis du ønsker det.
Anmodningen sendes til afdødes bopælssogn, hvilket sker helt automatisk, når du anmelder via borger.dk eller en bedemænd gør det bedemandssystemet.
Bopælssognet modtager altid dødsanmeldelsen, uanset om afdøde var medlem af folkekirken, uden for folkekirken eller medlem af et andet trossamfund.
I anmodningen skal du give oplysninger om:
- Afdøde
- Afdødes eventuelle partner
- Ønske om begravelse eller bisættelse
- Der ønskes en kirkelig handling
- Tidspunkt for handlingen
- Dig (anmelder)
Afdøde
I første afsnit af anmeldelsen skal du skrive de formelle oplysninger om afdøde, som f.eks. navn, adresse, civilstand og statsborgerskab.
Det er også her, du skriver dato og sted for dødsfaldet. Skete dødsfaldet på et hospital, skriver du hospitalets navn. Fandt dødsfaldet sted i hjemmet eller på en anden adresse, skriver du den pågældende adresse.
Var afdøde ikke dansk statsborger, kan der i visse tilfælde godt foretages en begravelse på en dansk kirkegård. Her er det dog nødvendigt at spørge det lokale kirkegårdskontor eller kommunen om mulighederne for begravelse.
Afdødes eventuelle partner
I første afsnit har du allerede oplyst om afdødes civilstand. Havde afdøde en ægtefælle eller registreret partner, skal dennes oplysninger skrives her. Er partneren død, skal oplysningerne stadig skrives i anmeldelsen.
Begravelse eller bisættelse
Her skal du tage stilling til, om kisten skal jordfæstes, altså om der skal foregå en begravelse, eller om der skal foregå en bisættelse, hvor afdøde kremeres (brændes).
Ved kremering kan der efterfølgende foretages enten en urnenedsættelse, askespredning over åbent hav eller askedeling.
Har afdøde før sin død udtrykt sit ønske vedrørende begravelseshandlingen, skal ønsket så vidt muligt imødekommes. Har afdøde ikke ytret nogle ønsker, tager de nærmeste pårørende beslutningen om handlingen.
Ved askespredning over åbent hav skal du skrive under på en Tro og Love Erklæring om, at dette var afdødes sidste ønske.
Ønskes der askedeling, hvor I får udleveret to urner (f.eks. én til spredning over åbent hav og én til urnenedsættelse på en kirkegård), skal du sende en ansøgning til Stiftet om dette. Stiftet er den øverste kirkelige myndighed med en lokal biskop som overhovedet.
Det er vigtigt at huske, at begravelsen eller bisættelsen skal ske inden for 8 dage efter dødsfaldet.
Begravelsesmyndigheden tillader ofte en frist på op til 14 dage. Går der mere end 14 dage, skal en embedslæge altid godkende udskydelse af fristen.
Kirkelig handling
I dødsanmeldelsen skal du oplyse, om der ved begravelsen eller bisættelsen skal medvirke en præst (også kaldet gejstlig medvirken).
Var afdøde medlem af folkekirken ved sin død, anses dette som et ønske om, at en præst skal medvirke ved handlingen.
Er der særlige forhold, der gør, at I pårørende ikke ønsker en handling med medvirken fra en præst, selvom afdøde var medlem af folkekirken, kan dette i visse tilfælde godt lade sig gøre. Sognepræsten i afdødes bopælssogn tager stilling til, om der kan fraviges fra afdødes medlemsstatus.
Borgerlig begravelse eller bisættelse
Var afdøde ikke medlem af folkekirken, kan der foretages en borgerlig handling, hvor der ikke medvirker en præst. En borgerlig handling kan foregå fra f.eks. et kapel, hvor I som pårørende har meget frie rammer til at bestemme højtideligheden.
Har I ikke overskuddet til selv at arrangere handlingen, kan I hyre en ceremonileder ved f.eks. Humanistisk Samfund, der sørger for at finde en ceremonileder i dit område.
Afdøde kan også få en borgerlig begravelse eller bisættelse, selvom afdøde var medlem folkekirken, hvis afdøde har ytret ønske om dette inden sin død.
Tidspunkt for handlingen
Som medlem af folkekirken har afdøde ret til en kirkelig handling (en begravelse eller bisættelse) i sit bopælssogn. Havde afdøde en særlig tilknytning til et andet sogn, f.eks. et tidligere bopælssogn, eller havde afdøde løst sognebånd til en præst i et andet sogn, kan handlingen ofte også finde sted her.
Det er dog nødvendigt at spørge sognepræsten, om afdøde kan få betjening, hvis handlingen skal foregå et andet sted end bopælssognet.
Bopælssognet vil altid være begravelsesmyndighed, uanset hvor handlingen skal finde sted. Derfor modtager bopælssognet anmodningen om begravelse eller ligbrænding.
Inden du (eller bedemanden) sender begravelsesanmodningen, skal dato og tid for handlingen aftales med sognepræsten. Her er det vigtigt at være opmærksom på den tidligere nævnte regel om, at en begravelse eller bisættelse skal ske senest 8 dage efter dødsfaldet (se afsnittet Begravelse eller bisættelse).
Godkendelse af anmodningen
Begravelsen eller ligbrændingen kan først finde sted, når begravelsesmyndigheden (sognepræsten eller kordegnen i afdødes bopælssogn) har godkendt anmodningen om begravelse eller ligbrænding. Når den er godkendt, får skifteretten og andre relevante parter besked.
Planlæg begravelseshandlingen
Når begravelsesanmodningen er sendt, og anmodningen er godkendt, er alt det formelle omkring begravelseshandlingen nu på plads. Derfor kan du begynde at planlægge handlingen.
Uanset om der skal holdes en begravelse, bisættelse eller borgerlig ceremoni, er der en række opgaver, du skal have på plads inden dagen. Rækkefølgen for opgaverne behøver nødvendigvis ikke se ud som vores, og opgaverne kan også variere.
Opgaver inden handlingen:
- Aftale møde med præsten eller ceremonileder
- Invitere til handlingen
- Bestille kiste/urne
- De sidste detaljer
Aftale møde med præsten eller ceremonileder
Uanset om der skal foregå en handling med eller uden præst, er det en god idé at aftale et møde med præsten eller ceremonilederen. Formålet med mødet er at tale om den forestående handling. Det kunne f.eks. være, hvordan handlingen skal foregå, hvilke salmer og sange, der skal synges, hvad mindetalen for afdøde skal indeholde, samt hvordan I som pårørende har det efter dødsfaldet.
Har I særlige ønsker for handlingen, kan I også tale om dette. Måske har I et bestemt stykke musik, som I ønsker at få afspillet, eller måske vil du holde en tale for afdøde. Det skal koordineres med præsten. Det samme gælder, hvis der skal foregå en borgerlig ceremoni med en ceremonileder.
Invitere til handlingen
Ved dødsfald er der ofte mange, der gerne vil tage afsked med afdøde. Afdøde har måske haft mange venner og gode kollegaer, der alle gerne vil sige et sidste farvel. Derfor er det vigtigt, at du gør dig overvejelser om hvem, der skal inviteres og hvordan.
Måske skal ceremonien kun være for den nærmeste familie? Eller skal der indrykkes en dødsannonce i avisen, så alle interesserede har mulighed for at deltage? Hvor mange, der skal deltage, er helt op til pårørende og med hensyntagen til afdødes eventuelle ønsker.
I samme ombæring skal I tage stilling til, om der skal være mindesamvær efter begravelseshandlingen. Det kunne f.eks. være kaffebord eller gravøl for alle fremmødte eller en middag for den nærmeste familie. Der er ikke noget, der er rigtigt og forkert at gøre. Det kommer helt an på, hvad I ønsker, og hvad I mener, afdøde ville have ønsket.
Bestille kiste/urne
I dag findes der mange forskellige kister og urner i forskellige materialer, størrelser og prisniveauer. Det er derfor muligt at sætte et personligt præg på den sidste afsked med afdøde.
Den klassiske, hvide kiste bliver ofte valgt, både når der er tale om en begravelse eller en bisættelse. Kister kommer i et væld af farver, og I kan sågar vælge en kiste, som I pårørende kan skrive og tegne på. Dette giver et personligt præg.
Ønsker I en bæredygtig kiste, er den flettede kiste eller en kiste af papir et godt valg. De er miljøvenlige at producere, og så er de let nedbrydelige, hvilket er godt for naturen.
Hos din bedemand kan du få hjælp til at vælge den kiste eller urne, I ønsker. Det er også muligt at designe din egen kiste. Her skal du dog være opmærksom på krav til størrelse, vægt og materiale. Dette kan din bedemand også rådgive dig om.
De sidste detaljer
Ligklæder og blomster til begravelseshandlingen er de sidste detaljer, der skal på plads.
Du kan bestille bårebuketter og -dekorationer hos de fleste blomsterbindere. Bruger du en bedemand, vil du kunne få hjælp til at vælge blomster, og bedemanden kan også guide dig til gode blomsterbindere i dit område.
Der er ikke nogen krav til afdødes påklædning, uanset om der er tale om en begravelse eller bisættelse. Mange pårørende vælger dog at iklæde afdøde i pænt tøj. Måske havde afdøde et favorit jakkesæt eller en yndlingskjole. Det er rigtig fine valg. Alternativt kan I købe nye klæder til afdøde.
Bruger du en bedemand, kan denne hjælpe med at finde ligklæderne samt at iklæde afdøde.
Særlige forhold ved dødsfald
Nogle gange sker dødsfald i udlandet. Var afdøde dansk statsborger, men døde på f.eks. en ferie i udlandet, eller havde afdøde bopæl i udlandet, men døde i Danmark, er der nogle særlige omstændigheder, du som pårørende bør være opmærksom på.
Dødsfald i udland med bopæl i Danmark
Sker dødsfaldet i udlandet, og afdøde er dansk statsborger, skal du kontakte den danske ambassade eller det danske konsulat i det pågældende land. Her kan du få vejledning og råd om hjemtransport af afdøde i kiste eller urne.
Ved hjemtransport i kiste skal landet, hvor afdøde opholdt sig ved dødsfaldet, udstede et ligpas. Ligpasset dokumenterer, at det er lovmæssigt og sundhedsmæssigt forsvarligt at transportere afdøde på tværs af landegrænser. I nogle tilfælde skal afdøde balsameres inden transport. Dette kan være i tilfælde, hvor afdøde led af smittefarlige sygdomme på dødstidspunktet.
Der stilles desuden særlige krav til kistens størrelse, især hvis kisten skal fragtes med fly.
Der kræves ikke ligpas, hvis afdøde er blevet kremeret og asken transporteres til eller fra udlandet. Dette skyldes, at asken ikke udgør nogen sundhedsmæssig fare.
Dødsfald i Danmark med bopæl i udlandet
Havde afdøde bopæl i udlandet, men er død her i landet, er det sognet, hvor dødsfaldet skete, der er begravelsesmyndighed. Som pårørende er der nogle forhold, som du bør være opmærksom på og tage stilling til mht. dødsbo og testamente: skal dødsboet behandles her i landet eller i udlandet? Er der oprettet testamenter i både Danmark og udlandet?
Er der tale om et dødsfald i udlandet, hvor dødsboet er af en ‘betydelig’ størrelse, er det en god idé at kontakte en dansk advokat med speciale i dødsbo. Advokaten kan eventuelt samarbejde med en lokal advokat i afdødes bopælsland for sammen at hjælpe dig med håndtering af dødsboet.
